Både på Judo og Ju-Jutsu-siden råder vi over nogle meget dygtige, højtgraduerede og særdeles kompetente trænere.
Judotrænere
 |
Lars Maagaard, 6. dan
Tidligere kæmper på elite-plan. Nuværende underviser på eliteplan og med international judo uddannelse. Ejer af http://www.judoimprove.dk/ |
 |
Michael Carstens, 3. dan
Tidligere kæmper på elite-plan, med et fantastisk godt øje for judosporten, er meget vidende omkring alle aspekter i sporten, selv de små detaljer. Michael træner i øjeblikket voksne. Ikke to trænings-sessions er ens med Michael.
Michael er tillige certificeret censor ved judo-gradueringer. |
 |
Beatrice Ranzato, 3. dan
Nordisk mester i 2022. Tidligere 3. plads i Italien. |
 |
Martin Segerberg, 1. dan
Aktiv kæmper på landsplan. 3. plads til danmarksmesterskaberne 2021 samt 1. plads i veteranklassen (2021 og 2022). Er træneruddannet gennem DJU. |
 |
Anders Bjørk, 1. dan
Aktiv kæmper på landsplan. Træner både voksne og børn og med yderst flot teknik. |
 |
Thomas Bengtsen, 2.dan
Thomas startede judoafdelingen i LJJ i 2003, og har siden teenageårene dyrket judo på højt plan.
En god inspiration for såvel børn som voksne.
-Med motto’er som “Der skal være plads til os alle”, og “Vi er her for at have det sjovt” har han det store overblik i judo-afdelingen. Blev i 2011 kåret som Årets Træner af Judo Danmark.
Thomas er siddende formand for DJU. |
 |
Henrik Melgaard, 1. dan
Begynderbørn og videregående børn har rigtig stor glæde af Henriks evner som træner. Selvom han er en teknisk dygtig træner, selv på voksenniveau, er det børnene som får glæde af hans judo-mæssige egenskaber. Henrik har selv en judo-søn på holdet for videregående børn. |
 |
Stig Jacobsen, 1. dan
Stig har en lang karriere bag sig, som judotræner, og er “headhunted” til LJJ. En kapacitet vi er rigtig glade for at have i klubben 🙂
Stig er fast træner på tirsdagens voksenhold, som spænder lige fra begyndertræning til graduerings- og kamptræning. Stig har en stor skuffe fyldt med sjove og meget brugbare teknikker… |
 |
Tobias Tobiasen, 1. dan
En travl hverdag har gjort, at vi kun kan bruge Tobias som reservetræner på børne- og voksenhold. Tobias har en fortid som dygtig judo-kæmper, og har bl.a. deltaget ved verdensmesterskaber i Sambo, som er en russisk judoform. Han er selvsagt en kapacitet, vi er glade for at have i baghånden. Tobias ses ofte som afløser på fredagens voksen begynder/fitnesshold. |
 |
Tina Segerberg, 1. kyu
Teknisk dygtig kæmper med lang erfaring indenfor undervisning. Er træneruddannet gennem DJU. |