Klassens svage dreng – grundlæggeren af judo
| Jigoro Kano blev født i 1860 i en velstående købmandsfamilie. Som barn var han meget svagelig, og selvom han klarede sig godt i skolen, var han bange for at få bank af sine klassekammerater. Men så hørte han, at jiu-jitsu giver styrke til de svage. Han begyndte at søge efter én, der kunne lære ham denne kunst. -Og han skulle nå at fylde 18 år, inden det lykkedes. |
 |
Manden, der kunne hjælpe Kano, var den daværende randori-ekspert (hvilket betyder, at han var ekspert i stående kamp), Fukuda. Kano endte dog med at være i træning hos flere mestre, og allerede i begyndelsen af 1880′erne havde han udviklet fundamentet til sit eget system.
Kano skabte stort set ikke nogle nye teknikker. Hans genialitet bestod i, at han pillede en del af de mest effektive teknikker ud af det omfattende jiu-jitsu pensum. Kano tog skarp afstand fra det voldelige element i datidens jiu-jitsu og understregede, at der krævedes stor selvdisciplin af hans elever. Han tog derfor nogle af de mest ufarlige teknikker og sammensatte dem til et fredeligt konkurrencesystem – dét vi i dag kender som judo.
Kanos største bidrag til den japanske kampkunsts teori, var hans opdagelse af balancebrydningens betydning. Mottoet ‘Eftergivenhed besejrer styrke’ blev rygraden i hans kampsystem.