Medalje til Lyngby Judo klub

Tre stærke kæmpere fra Lyngby: Niels Otto, Stefano Dalgas og Sofie Bengtsen.

 

Judokæmpere fra Holland, Tyskland, Polen, Sverige og mødtes Danmark til et stort internationalt stævne i Gladsaxe. I alt 170 judokæmpere var mødt op. Lyngby Judoklub var repræsenteret af tre ungdomskæmpere og fik en medalje hjem.
Niels Otto på 12 år kæmpede flot, og det lykkedes ham at få en bronzemedalje. Han kæmpede i A-rækken og mødte blandt andet en tysk judokæmper, som han besejrede sikkert.
Sofie Bengtsen på 12 år havde sin debut i A-rækken, og hun fik nogle gode kampe og opsamlede nyttig kamperfaring. Stefano Dalgas Hansen på 14 år var med i sit andet judostævne. Egentligt træner han mest ju-jutsu, i Lyngby Judo og Ju-jutsu klub, men judo træner han altså også. Stefano kæmpede godt, og han vandt en af sine kampe, på trods af, at han var oppe mod mere rutinerede kæmpere.

http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/medalje-til-lyngby-judo-klub-/20121016/artikler/710169579/1010