Judo Ungdomsstævne i Holbæk

Søndag var Holbæk Budo værter ved årets første DJU ungdomsturnering. Lyngby var repræsenteret med tre kæmpere: Sofie Bengtsen, Niels Otto og William Marholt.
Dette stævne var imødeset med  en smule skepsis, da alle vore kæmpere skulle stille op i den nye gruppe U15, som fremover erstatter U13. Det betød potentielt stærkere og ældre modstandere.
Desværre måtte Niels trække sig med en influenza, som ikke
Gruppebillede1
var helt overstået. Det var rigtig ærgerligt. Vi havde glædet os til at se Niels på måtten i Holbæk.
Sofie gik rask til sagen, og fik to gode kampe, mod synligt større modstandere. Hun kæmpede klogt og kraftbetonet, og fik en fortjent sølvvmedalje. Også William fik nogle gode kampe, fire ialt. Som letteste (og yngste) kæmper i sin gruppe, gik han alligevel uimponeret til stålet, og vandt tre af sine kampe før tiden. Det rakte også til en flot sølvmedalje.
Det er tydeligt, at den øgede styrketræning var en klar medvirkende årsag til de gode resultater. Et stort tillykke med medaljerne.